Torsdag d. 26.11. 16-18.15. Thanksgiving:

Taknemmelighed, bål & den mørke skov

Taknemmelighed er hjertets hukommelse….

Derfor inviterer min kollega Henriette Tyberg og jeg på en vandretur i skoven på selve Thanksgiving Day: Torsdag d. 26.11. kl. 16 – ca.18.15

At have fokus på det, vi glædes over, er langt fra det samme som at lukke øjnene for de udfordringer, vi har. Men større fokus på taknemmelighed giver energi og overskud og hjælper os med at fokusere på alt det gode, der altid er, hvis bare vi husker at se det.

Taknemmelighed er også vigtig for vores evne til at skabe stærke bånd til andre mennesker. At have gode venner, kolleger og familie i sit liv, er helt afgørende for, om vi har det godt – og at føle taknemmelighed binder os sammen.
Vi mødes omkring et bål, får en lille forfriskning og tjekker ind, inden vi begynder at fokusere på taknemmelighed gennem en øvelse. Så går vi ca 5 km – i mørke.

At vandre i mørke er en særlig oplevelse og det aktiverer en række sanser, vi normalt ikke er opmærksomme på, da de fleste af os altid er omgivet af lys.

Vi hører lyden af de knitrende blade i skovbunden, vindens susen i trækronerne, duften af skovens formuldede jord og måske en ugles skrig?

Undervejs vil vi lade taknemmeligheden for det fine i livet fylde og vi hjælper dig via øvelser til at få fokus på det.

Vi griner, nyder, laver små samtaleøvelser og giver også plads til stilhed, eftertænksomhed og mindfullnes. Vi slutter af rundt om bålet , tjekker ud og siger farvel.

Du går hjem med røde kinder, indre ro og konkrete værktøjer til fremover at arbejde med taknemmelighed.

Alle kan gå med. Det eneste du skal medbringe er godt og varmt tøj, der passer til vejret – vi går i al slags vejr, så vær sikker på, du ikke kommer til at fryse. Så evt. en lille rygsæk med tøj og måske det vand, du skal drikke undervejs.

 

BILLETTER:

Der er plads til 8 på holdet og prisen er 350 kroner.

Billetter købes nederst på siden på dette link.: https://henriettetybjerg.dk/mindfulness-i-naturen/…

Turen tilrettelægges selvfølgelig under hensyntagen til sundhedsstyrelses COVID -19 anbefalinger

Om os:

Henriette Tybjerg er uddannet psykomotorisk terapeut (tidligere afspændingspædagog), fysio-pilatesinstruktør, mindfulness-instruktør, løbeinstruktør og ID Lifecoach. Har specialiseret sig i træning, nærvær og fællesskab i naturen. www.henriettetybjerg.dk

Trine Baadsgaard er uddannet ID LIfecoach. Har specialiseret sig i at coache gående i naturen.

Den fysiske bevægelse påvirker vores sind, og tæt kontakt til naturen gør både kroppen og sjælen godt. www.trinebaadsgaard.dk

Sammen laver vi vandreture med krop, natur og nydelse i fokus.