Om at gå

Jeg er helt sikker på, at det, at gå i naturen kan gøre en forskel i et menneskes liv. Det er så banalt, så simpelt – og så virkningsfuldt. At gå i naturen gør godt.

Da jeg selv var i den dybeste krise i mit liv, vidste jeg instinktivt, at jeg skulle gå ud hver dag, hvis jeg ville overleve. Nogle dage nåede jeg kun ud til postkassen, men jeg gik. Skridt for skridt fik jeg det bogstavelig talt bedre.

Der ligger meget i det at gå:

  • Dels bevæger du dig fysisk fremad – det påvirker også de mentale udfordringer, du har.
  • Det er ofte lettere at have en vigtig samtale, når du går side om side fremfor den mere konfronterende øjenkontakt
  • Masser af studier dokumenterer at fysisk aktivitet og tilstedeværelse i naturen gavner både dit fysiske og psykiske helbred.
  • Coachingen flyttes væk fra ’det terapeutiske rum’, der for nogle kan virke lidt anstrengende.

Som coach går jeg i al slags vejr med mine klienter. Finder måske ly i et shelter, hvis det er nødvendigt eller tænder et bål.

Jeg har gennem min uddannelse som coach lært, at kroppen har et sprog, der taler og som kan give dig en masse viden, hvis du lytter. Det er lettere, når kroppen er i bevægelse og al ting ikke blot foregår inde i dit hovede.

Lad mig slutte med Søren Kierkegaards berømte citat om at gå:

”Tab for alt ikke lysten til at gå: jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved at gå, så går det nok.”